Blishøne
Blishønen er en af Danmarks mest genkendelige vandfugle. Den sorte krop og det karakteristiske hvide næbskjold på panden gør den nem at kende, og den ses året rundt på søer, damme og rolige vandløb over hele landet.
Fakta om blishønen
| Dansk navn | Blishøne |
| Latinsk navn | Fulica atra |
| Størrelse | 36–42 cm |
| Vægt | 400–900 g |
| Levested | Søer, damme, vandløb, fjorde |
| Føde | Vandplanter, insekter, småfisk |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Blishønen er let at kende på den helsorte krop og det hvide næbskjold — den hvide plade på panden der har givet den sit navn.
Han
Helt sort fjerdragt med hvidt næb og hvid plade på panden. Hannerne er generelt lidt større end hunnerne men ellers næsten ens.
Hun
Ligner hannen næsten fuldstændigt — sort krop og hvidt næbskjold. Lidt mindre end hannen men i praksis svær at skelne i felten.
Ungfugl
Gråbrun med lysere underside og uden det hvide næbskjold. Udvikler den sorte fjerdragt og hvide plade i løbet af første vinter.
Kan forveksles med
Grønbenet rørhøne — men den er mindre, har rød plade på panden og grønne ben. Blishønen har grå-grønne lappede tæer der er tydelige når den svømmer.
Lyde og sang
Adfærd og levesteder
Blishønen ses året rundt på stillestående og roligt flydende vand — søer, damme, kanaler og fjorde. Den er en dygtig svømmer men går også gerne på land for at græsse. Om vinteren samles blishøner i store flokke, og den er ikke sky over for mennesker i bynære parker og søer.
Yngleadfærd
Blishønen yngler fra april til august og kan nå 2 kuld om året. Reden bygges som en flydende platform af vandplanter forankret til rørskoven eller hængende grene. Et kuld består typisk af 6–9 æg der ruges i ca. 21 dage af begge forældre. Ungerne er sort dunede med rød-orange hoved og er i stand til at svømme næsten fra fødslen.
Vidste du det?
Blishønen er ikke en and — den tilhører familien rikser og har lappede tæer i stedet for svømmehud. Alligevel svømmer den mindst lige så godt som mange ænder.