Fuglelyde: Lyt til danske fuglestemmer og kald

Agerhønen er en buttet markfugl med et karakteristisk skurrende kald. Den lever i par eller små flokke på åbne marker og lever af frø og insekter.

Alken er en sort-hvid havfugl der yngler på klippekyster. Den er en dygtig dykker og fanger fisk under vandet. Om vinteren ses den ud for de danske kyster.

Allikehar et karakteristisk sølvgrå baghoved og lysegrå øjne. Den er en klog og social fugl der yngler i kolonier i gamle bygninger og hule træer.

Atlinganden er en lille trækand der besøger Danmark om foråret og efteråret. Hannen kendes på det hvide øjenbryn og den karakteristiske kastanjefarvede hoved.

Biæderen er en af Europas mest farverige fugle med sin turkis, gule og kastanjebrune fjerdragt. Den ses sjældent i Danmark og er altid en sensationel oplevelse.

Bjergvipstjerten kendes på den gule underside og grå ryg. Den lever langs hurtigtstrømmende vandløb og ses i Danmark især om vinteren langs åer og bække.

Blå glente er en elegant rovfugl med grå og hvid fjerdragt og iøjnefaldende røde øjne. Den ses sjældent i Danmark og er altid en oplevelse for fuglekiggere.

Blåhalsens hannen har et strålende blåt strubebryst med en rød eller hvid plet. Den er en fremragende sanger og trækfugl der ses i Danmark under trækket.

Blåmejsen er en af Danmarks mest farverige havefugle. Dens sang er en hurtig, faldende trille — ofte det første du hører ved foderpladsen om morgenen.

Blishønen er sort med et hvidt næbskjold og kendes på sine karakteristiske lappede tæer. Den er en aktiv svømmer og ses på de fleste danske søer og moser.

Bogfinken er en af Danmarks mest almindelige fugle. Hannens sang er en kraftig, faldende sekvens der ender med et karakteristisk svirp. Den ses i haver og skove over hele landet.

Bramgåsen kendes på det hvide ansigt og den sorte hals mod den grå og hvide krop. Den ses i Danmark under trækket og om vinteren i store flokke på enge og marker.

Den brogede fluesnapper er en trækfugl der ankommer i maj. Hannen er sort og hvid og har en melodisk sang. Den yngler i hulrum i gamle løvtræer.

Brushanen er en vadefugl der er berømt for hannernes spektakulære pyntfjer i yngletiden. Den ses i Danmark under trækket på enge og i vådmarker.

Bysvalen kendes på sin hvide overgump og bygger sin redebolde af mudder under tagskæg. Den ankommer fra Afrika i april og er et sikkert tegn på foråret.

Canada gåsen er en stor, markant gås med sort hals og hvide kinder. Den er indført fra Nordamerika og er i dag en fast del af det danske fugleliv ved søer og parker.

Dobbeltbekkasinen er en vadefugl der er mester i camouflage. Den er berømt for sin spektakulære mekrelyd under balzflugten og ses i vådmarker og enge.

Dompappen er en smuk og sky havefugl med hannens karakteristiske røde bryst. Dens sang er blød og fløjtende — næsten melankolsk. Den ses oftest ved bærbærende buske.

Duehøgen er en kraftig skovrovfugl med korte, brede vinger og lang hale. Den er en dygtig jæger der tager fugle op til duesstørrelse og yngler i tætte skove.

Ederfuglen er Danmarks mest talrige ynglefugl på havet. Hannens karakteristiske melodiske kald og den hvide og sorte dragt gør den let genkendelig ved kysterne.

Fasanen er en farverig og markant fugl med hannens kobberrøde fjerdragt og lange hale. Det gennemtrængende kald høres over store afstande i det åbne land.

Fiskehejren er Danmarks største almindelige fugl og kendes på sin grå fjerdragt og lange hals. Den står ubevægeligt ved vandkanten og venter tålmodigt på fisk.

Fiskeørnen er en imponerende rovfugl der dykker med fødderne frem for at gribe fisk. Den ses ved danske søer og kyster under trækket forår og efterår.

Fjordternen er en elegant havfugl med sit røde næb og de lange halefjere. Den yngler i kolonier langs de danske kyster og er en dygtig fisker der dykker efter byttet.

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl og vejer kun 5 gram. Den kendes på den gule eller orange isse og den høje, tynde sang i granskovene.

Fyrremejsen er en lille mejse med sort hoved, hvide kinder og hvid nakkeplet. Den lever primært i nåleskove og har en klar, gentagende sang.

Gærdesmutten er en lille, buttet fugl med opretstående hale og en overraskende kraftig sang. Den lever tæt ved jorden i tæt vegetation og er aktiv hele året.

Gøgens kald er et af de mest genkendelige lydsignaler i den danske natur. Den er en snyltefugl der lægger sine æg i andre fugles reder og ankommer fra Afrika i april.

Gråanden er Danmarks mest kendte and. Hannen har den karakteristiske grønne hoved og hunnen er brunspættet. Den ses på stort set alle vandflader i Danmark.

Grågåsen er stamfaderen til vores tamgæs og Danmarks hyppigste vildgås. Det høje, gakkende kald høres på søer og enge over hele landet.

Gråkragen er en alsidig og intelligent fugl med grå krop og sort hoved. Den er en opportunistisk altæder og klarer sig i stort set alle danske naturtyper.

Gråspurven har fulgt mennesket i tusinder af år og er tæt knyttet til bebyggede områder. Hannens kvidren er et velkendt lydbillede i danske byer og landsbyer.

Gransangeren er en af de første trækfugle der ankommer om foråret. Dens sang — chiff-chaff chiff-chaff — er et af de sikreste forårstegn i den danske skov.

Gravanden er en storslået and med hvid, kastanjebrun og sort fjerdragt og et rødt næb. Den yngler i jordhuller og kaninhier langs kysterne og fjordene.

Den grønbenede rørhøne er en sky fugl med rødt næbskjold og grønne ben. Den ses ved bredvegetation langs søer og vandløb og nikker karakteristisk med hovedet når den svømmer.

Grønirisk er en kraftig, olivengrøn finke med gule vingefelter. Hannens neiende sang høres ofte fra toppen af træer i haver og skovkanter fra tidligt forår.

Grønspætten er en farverig spætte med grøn ryg og rød isse. Dens karakteristiske latter — yaffle — høres i skove og parker. Den søger primært føde på jorden.

Den gule vipstjert er en elegant trækfugl med gul underside og lang hale. Den ses på fugtige enge og marker og ankommer fra Afrika i april.

Gulbuggen er en af Danmarks dygtigste sangere og efterligner mange andre fugles stemmer. Den ankommer fra Afrika i maj og synger kraftigt fra buskadser og kratskove.

Gulspurven har en karakteristisk sang der lyder som et lille vers med en lang slutnote. Hannens gule hoved lyser op i det åbne landbrugslandskab.

Hærfuglen er en af de mest iøjnefaldende trækfugle der ses i Danmark. Den karakteristiske fjerkrone og zebrastribede vinger er uforveksleligt. Dens kald lyder som hup-hup-hup.

Hættemågen er Danmarks mest almindelige måge og kendes i yngledragten på det mørkbrune hoved. Den høje, skarpe kald høres ved alle danske søer og kyster.

Halemejsen er en lille, rund fugl med en uforholdsmæssig lang hale. Den ses næsten altid i familieflokke der arbejder sig lydfuldt gennem træer og buske.

Havørnen er Europas største rovfugl med et vingefang på op til 2,4 meter. Den er kommet tilbage som ynglefugl i Danmark og er altid en storslået oplevelse.

Havternen er verdens længste trækfugl og flyver fra Arktis til Antarktis og tilbage. Den yngler langs de danske kyster og kendes på det helrøde næb.

Husrødstjerten kendes på sin rødbrune hale der konstant vipper. Hannen er sort med rust-rød bug og hale og synger fra hustage og antenner.

Husskaden er en klog og nysgerrig fugl med sort-hvid fjerdragt og metallisk grønt-blåt skær på halen. Den ses i haver og parker over hele Danmark.

Hvepsevågen er en skovrovfugl der specialiserer sig i at grave hvepsebo op og spise larverne. Den ankommer fra Afrika i maj og er svær at skelne fra musvågen.

Den hvide stork er et symbol på foråret og lykken. Den er vendt tilbage som ynglefugl i Danmark og ses nu regelmæssigt på enge og marker i Sønderjylland.

Den hvide vipstjert er en elegant fugl der konstant vipper med halen. Den ses overalt i Danmark — langs veje, på parkeringspladser og ved vandløb.

Hvidkliren er en stor vadefugl med et karakteristisk trestavelseskald. Den ses i Danmark under trækket ved søer og kyster og kendes på sine grønne ben.

Hvinanden kendes på hannens grønglinsende hoved og de hvide vingepaneler der laver et karakteristisk hvislende vingesus i flugten. Den overvintrer på danske søer.

Isfuglen er en af Danmarks smukkeste fugle med sin turkisblå ryg og orangerøde underside. Den ses som en farverig pil langs klare vandløb og søbredder.

Kernebideren er en kraftig finke med et enormt næb der kan knække kirsebærsten. Den er sky og ses sjældent, men kan høres i løvskove med kirsebær og bøg.

Kirkeuglen er en lille, buttet ugle med gule øjne og et karakteristisk nikkende hovede. Den ses på åbne landbrugsarealer, i haver og ved gamle bygninger.

Klyden er en elegant sort-hvid vadefugl med et karakteristisk opadbøjet næb. Den er Danmarks vadefugl-ikon og ses langs de lavvandede kyster og laguner.

Knopsvanen er en af Danmarks største og smukkeste fugle. Det karakteristiske knurren og fnysen høres fra søer og fjorde, og vingesuset ved flyvning er uforlignelig.

Knortegåsen er en mørk, lille gås med sort hoved og hals. Den ses i Danmark om vinteren i store flokke langs vadehavskysten og fouragerer på ålegræs.

Kongeørnen er en majestætisk rovfugl der primært ses i Danmark under trækket. Den er mørk med gyldent nakkeparti og kendes på sine lange, brede vinger.

Krikanden er Danmarks mindste and og kendes på hannens kastanjerøde hoved med grønt øjenparti. Den ses i flokke på danske søer og enge under trækket.

Kvækerfinken er en nordisk fugl der overvintrer i Danmark i store flokke. Hannens orange bryst og hvide overgump er karakteristiske kendetegn i vinterdragten.

Landsvalen er et af de stærkeste forårstegn i det danske landbrugslandskab. Den kendes på den lange halekløft og er en mester i luften der fanger insekter på vingerne.

Den lille gråsisken er en lille finke med rød isse og rosenrød bryst hos hannen. Den ses i flokke i birke- og elletræer om vinteren og har et karakteristisk raspende kald.

Lille korsnæb er en fascinerende finke med sit karakteristiske krydsede næb — et unikt redskab til at åbne grankogler. Hannerne er røde, hunnerne gulgrønne.

Den lille præstekrave er en lille vadefugl der yngler på sandede og grusede strandbredder. Den kendes på den gule øjenring og den sorte halsring.

Lomvien er en sort-hvid havfugl der yngler i tætte kolonier på klippekyster. Den er en fremragende dykker og fanger fisk langt under havoverfladen.

Løvsangerens melankolske, faldende sang er et af de smukkeste lyde i den danske skov om foråret. Den ankommer fra Afrika i april og er næsten identisk med gransangeren i udseende.

Mandarinanden er verdens måske smukkeste and med hannens farvestrålende fjerdragt i orange, grønt og hvidt. Den er ursprungelig fra Østasien men ses nu i Europa.

Misteldrosselen er Danmarks største drossel og kendes på den kraftige pletning og den lyse underside. Den synger modigt selv i blæsevejr og regnvejr fra trætoppene.

Mosehornuglen er en dagaktiv ugle der jager over åbne moser og heder. Den ses hyppigst om vinteren i Danmark når nordiske fugle søger sydpå.

Munken er en fremragende sanger med en rig, fløjtende sang. Hannen kendes på den sorte kalot, hunnen på den rødbrun. Den ankommer fra Sydeuropa i april.

Mursejleren tilbringer næsten hele sit liv i luften og lander kun for at yngle. Det skarpe, skingrende skrig fra flokke der raser hen over hustagene er sommernattens lyd.

Musvågen er Danmarks mest almindelige rovfugl og ses dagligt over marker og vejkanter. Det klagende miau-lignende kald er karakteristisk og høres året rundt.

Musvitten er en af Danmarks mest almindelige og kendte fugle. Den kraftige to-tonede sang — teacher-teacher — høres fra januar og er et sikkert forårstegn.

Natravn er en nataktiv fugl med kryptisk camouflage der ligner bark. Den kendes på sin mekaniske, snurrende sang der høres i heder og lysninger om natten.

Nattergalen regnes som Europas bedste sanger med sin rige, kraftfulde og varierede sang der høres både dag og nat. Den ankommer fra Afrika i maj.

Natuglen er Danmarks mest almindelige ugle og kendes på det runde hoved uden øretotter. Det dybe, rullende hu-huuuu høres i løvskove og parker om natten.

Nilgåsen er en invasiv art fra Afrika med de karakteristiske brune øjenpletterne. Den er nu fast etableret i Danmark og ses ved søer og parker.

Den nordiske lappedykker er en stor, elegantdykfugl der overvintrer langs de danske kyster. Den kendes på den røde strubeflæk i yngledragten.

Nøddekrigens er en sjælden gæst fra de nordiske nåleskove. Den ses i Danmark når fødegrundlaget svigter i nord og kendes på den brunplettet dragt og skarpe skrig.

Pibeanden er en elegant trækand der overvintrer i Danmark i store flokke. Hannens klare pibende fløjt høres fra søer og fjorde i de kolde måneder.

Pirolens fløjtende sang er en af skovens smukkeste. Hannen er solgul med sorte vinger, men den er trods sine farver svær at få øje på i løvtoppen.

Rågen er en social krage der yngler i store kolonier — rågekolonier — i høje træer. Den kendes på det grå næbparti og er et karakteristisk syn over de danske marker.

Ravnen er den største spurvefugl i verden og kendes på sin kraftige bygning og dybe, hæse kald. Den er vendt tilbage som ynglefugl i Danmark og er nu mere udbredt.

Riden er en havmåge der yngler på klippeafsatser og overvintrer på åbent hav. Den kendes på de sorte vingespidser og de klippeoverstegne kolonier.

Ringduen er Danmarks mest almindelige due og kendes på de hvide vingepletter og den hvide halsplette. Det dybe, bløde kurren høres fra skove og haver.

Den røde glente er en elegant rovfugl med rødbrunt fjerdragt og den karakteristiske gaffelformede hale. Den er kommet tilbage som dansk ynglefugl og ses nu regelmæssigt.

Rødbenets klare, melodiske kald er et af de mest karakteristiske lyde fra de danske strandenge. De røde ben og det røde næbbas giver den sit navn.

Rødhalsen er en af Danmarks mest elskede fugle med sit orange-røde bryst og melankolske sang. Den er territorial og synger både forår og efterår — og endda om natten.

Den rødrygget tornskade er en lille fugl med store rovfugleinstinkter. Den spidder insekter og mus på torn og er tilknyttet åbent land med krat og hegn.

Rørdrummens dybe, boomende kald er et af naturens mest spektakulære lyde og kan høres op til 5 km væk. Den er meget sky og næsten umulig at se i rørskovene.

Rørhøgen er en smidig rovfugl der glider lavt over rørskove og søer. Hannen er brun med grå vinger og hale. Den yngler i rørskov og ankommer fra Afrika i marts.

Rørsangeren er en brun, anonymt udseende fugl der til gengæld har en kraftig og varieret sang. Den synger utrætteligt fra rørskovene om sommeren.

Rørspurven er en lille spurvefugl med hannens karakteristiske sorte hoved og hvide knebelsbart. Den lever i rørskove og fugtige krat og ses i Danmark hele året.

Sangdroslen er en fremragende sanger der gentager hvert motiv 2-4 gange. Den er en af de første fugle der begynder at synge om foråret og høres allerede fra februar.

Sanglærken stiger lodret til vejrs og synger uafbrudt i minutvis mens den svæver højt over markerne. Dens sang er selve symbolet på det åbne danske landbrugslandskab.

Sangsvanen er lidt større end knopsvanen og kendes på det gule og sorte næb. Det trompeterende kald høres over store afstande når flokke trækker over Danmark om vinteren.

Sildemågen kendes på den meget mørke, næsten sorte ryg og de gule ben. Den ses langs de danske kyster og trækker til Afrika om vinteren.

Silkehalen er en sjælden og smuk vintergæst fra Sibirien med sin karakteristiske top og de røde vokspletsmykker på vingerne. Den søger bær i parker og haver.

Sjaggeren er en farverig drossel med grå hoved og rødbrunt ryg. Den ankommer fra Skandinavien i store flokke om efteråret og søger bær og frugter i haver og hegn.

Skægmejsen er en smuk fugl der lever i rørskove. Hannen kendes på det blågrå hoved og de sorte knebelsbart. Den har et karakteristisk pinging-kald der høres fra rørskovene.

Skarven er en stor, sort vandfugl der ofte ses stå med udbredte vinger for at tørre sine fjer. Den er en dygtig dykker og fanger fisk ved at forfølge dem under vand.

Skeanden kendes på det karakteristiske spatulaformede næb der bruges til at filtrere føde i vandet. Hannen er farvestrålende med grønt hoved og hvid og kastanjebrun krop.

Skestorken er let genkendelig på sit spatulformede næb som den svingende bruger til at fange fisk og krebs i lavt vand. Den er vendt tilbage som ynglefugl i Vadehavet.

Skovhornuglen kendes på de lange øretotter og de orangegule øjne. Den synger med dybe, bløde toner fra nåleskove og ses om vinteren i flokke i beskyttede plantager.

Skovskaden er en farverig kragefugl med blå vingefelter og en skarp, skrattende advarselslyd. Den er egetræets bedste ven da den gemmer agern som den sjældent finder igen.

Skovsneppen er en tilbageholdende skovfugl med fremragende camouflage. Hannens aftensang — roding — der flyver over skovene er et af forårets største oplevelser.

Skovspurven ligner gråspurven men kendes på den kastanjebrune kalot og den sorte plet på den hvide kind. Begge køn ligner hinanden og den lever typisk udenfor byerne.

Sløruglen har et karakteristisk hjerteformet ansigtsslør og er en effektiv musejæger. Den yngler i gamle bygninger og kirketårne og udsender et gennemtrængende skrig.

Snegåsen er en nordamerikansk gås der sjældent ses i Danmark. Den ses oftest i hvid fase med sort vinge og rødt næb, og optræder indimellem blandt andre gæs.

Solsorten er en af Danmarks mest kendte sangfugle. Hannens dybe, melodiske fløjten fylder haverne fra februar. Den kendes på sin sorte fjerdragt og orange næb.

Sortspætten er Europas største spætte og kendes på sin helsorte fjerdragt og den røde isse. Det melankolske kald og kraftige tromning høres i gamle nåleskove.

Sølvhejren er en helt hvid hejre der for nylig er begyndt at yngle i Danmark. Den er let at kende på den snehvide fjerdragt og det gule næb udenfor yngletiden.

Sølvmågen er Danmarks mest kendte store måge med grå ryg, hvidt hoved og det gule næb med rød plet. Den er en opportunistisk altæder der ses overalt ved de danske kyster.

Spætmejsen er den eneste danske fugl der kan klatre lodret ned ad træstammer med hovedet nedad. Den kraftige, gennemtrængende sang høres i løvskove året rundt.

Spurvehøgen er en hurtig og smidig rovfugl der jager småfugle ved at overraske dem. Den ses ofte ved foderbrættet hvor den slår til med lynets hast.

Stæren er en fremragende imitator der kan efterligne andre fugles sang. Den ses i store, imponerende flokke — stærflokke — der bevæger sig som ét levende væsen.

Stenpikerens hvide overgump lyser ved flugten. Hannen har grå ryg, sort maske og orangebrun bryst. Den ses på åbne, stenede arealer og trækker igennem Danmark.

Stillitsen er en af Danmarks smukkeste finker med rødt ansigt, gule vingebånd og sort-hvide vinger. Dens tindrende sang og kald høres fra buske og træer i haver og skovkanter.

Stenvenderen er en livlig vadefugl der vender sten og tang for at finde føde. Dens brunsorte og hvide mønster er karakteristisk og den ses langs de danske kyster.

Den store flagspætte er Danmarks mest almindelige spætte og kendes på den sort-hvide dragt med rødt under halen. Det skarpe kik-kald høres i skove og haver.

Den store flagspættes tromning er et af de mest karakteristiske lyde i den danske skov om foråret. Den trommer hurtigt på resonante, døde grene for at markere territorium.

Den store hornugle er Europas største ugle og udsender et dybt, boomende kald der kan høres milevidt. Den er sjælden i Danmark men ses indimellem som vintergæst.

Den store kobbersneppe er en stor vadefugl med et langt, svagt opadbøjet næb. Hannens kobberrøde bryst i yngledragten er karakteristisk. Den yngler på fugtige enge.

Den store korsnæb ligner lille korsnæb men er tydeligt større med et kraftigere næb specielt egnet til at åbne fyrrekogler. Hannerne er rødlige, hunnerne grønlige.

Den store skallesluger er en stor, elegant dykand med et savtandet næb til at holde på glatte fisk. Hannen er hvid og grøn, hunnen brunhovedet.

Stormmågen er en mellemstor måge med rent hvidt hoved og gult næb uden rød plet. Den er en af de mest almindelige måger ved de danske kyster og indre farvande.

Storspoven er Danmarks største vadefugl med det meget lange buede næb. Dens vemodige kald er symbolet på de åbne, fugtige enge og heder.

Strandskaden kendes på det orange næb og den sort-hvide dragt. Det skarpe, gennemtrængende kald er symbolet på de danske kyster og vadehavet.

Stylteløberen er en slank sort-hvid vadefugl med ekstremt lange, lyserøde ben. Den ses sjældent i Danmark og er altid en oplevelse for fuglekiggere.

Tårnfalken kendes på sin evne til at stå stille i luften — svæve — mens den søger efter mus og insekter. Den ses overalt i Danmark fra vejkanter til bycentre.

Taffelanden er en dykand med hannens karakteristiske kastanjerøde hoved og gråt ryg. Den overvintrer på danske søer og fjorde i store flokke.

Tamduen er efterkommer af klippedue og ses i tusindvis i danske byer. Det karakteristiske kurren er et velkendt lydbillede fra torve og parker i hele landet.

Tejsten er en lille havfugl med sort fjerdragt og store hvide vingepletter. Den yngler i stenrevner langs klippekyster og ses langs de danske kyster om vinteren.

Tinksmed er en lille vadefugl der nikker karakteristisk med bagkroppen. Den ses i Danmark under trækket ved søer og vådmarker og har et karakteristisk tink-kald.

Toplærken kendes på sin fremtrædende top og lever på åbne, sandede arealer og vejkanter. Den har en varieret, melodisk sang og er standfugl i Danmark.

Topmejsen kendes på sin sorte og hvide top og er knyttet til nåleskove. Den er mindre social end de øvrige mejser og ses sjældent ved foderbrættet.

Den toppede lappedykker er en elegant svømmefugl der er kendt for sin spektakulære parringsdans. Dens hæse kald høres fra søer i yngletiden.

Den toppede skallesluger kendes på hannens grønne hoved og den karakteristiske lodne top. Den yngler langs de danske kyster og ses i flokke om vinteren.

Tornirisk er en finke der ses i store flokke på åbne marker og heder om vinteren. Hannens rosenrøde bryst og pande er karakteristiske i yngledragten.

Tornsangeren er en trækfugl der ankommer fra Afrika i maj. Dens skrattende, varierede sang høres fra tornede buske og krat på åbne arealer.

Træløberen klatrer spiralformet op ad træstammer på jagt efter insekter i barken. Den er brun og diskret men kendes på sin tynde, buede sang i nåleskove.

Tranens trompeterende kald fra høje flokke under trækket er en af naturens store oplevelser. Tusindvis trækker over Danmark forår og efterår på vej til og fra Spanien.

Troldanden kendes på hannens sorte og hvide fjerdragt og den lille hængende top. Den ses i store flokke på danske søer om vinteren og er en dygtig dykker.

Turtleduen er en sjælden sommertrækfugl med et blødt, rullende spinden der lyder meget anderledes end ringduens kald. Den ses i åbne skove og krat.

Tyrkerduen er en relativt ny fugl i Danmark — den indvandrede fra Asien i 1900-tallet. Det rolige, tredelte kurren høres fra haver og villakvarterer til alle årstider.

Urfuglen er en stor skovfugl med hannens karakteristiske lyre-formede hale og røde øjenbryn. Det bobbende kald fra spillepladserne er et enestående naturoplevelse.

Vandrefalken er verdens hurtigste fugl der kan opnå hastigheder på over 300 km/t i styrtdyk. Den er vendt tilbage som dansk ynglefugl og ses nu i byer og på kyster.

Vandriksen er en sky rørskovsfugl der sjældent ses men hyppigt høres. Dens gryntende, skrigende kald høres fra tæt rørskov og er svær at forveksle med andre fugle.

Vandstæren er den eneste fugl der kan gå på bunden af vandløb. Den kendes på sit hvide bryst og bobber karakteristisk. Den lever ved klare, hurtigtstrømmende åer.

Vendehalsen er den eneste spætte der trækker til Afrika om vinteren. Den kendes på sit kryptiske brungrå mønster og det gentagne pibibende kald der minder om en falk.

Viben kendes på sin karakteristiske top og det vemodige kald der giver navn til fuglen. Den udfører spektakulære parringsflugtdisplays over enge og vådmarker.

Vindrosselen er en nordisk trækfugl der overvintrer i Danmark i store flokke. Den kendes på de rødrustne flanker og den hvide øjenstreg og søger bær og frugter.