Skovskade
Skovskaden er en af de smukkeste kragefugle i den danske skov med sin varmbrune krop, hvide overgump og de karakteristiske blå vingefelter med sort stribning. Den er sky og holder sig gerne i tæt løvskov, men afslører sig med sit skarpe, skrattende advarselskald. Skovskaden er egetræets trofaste allierede og spiller en vigtig rolle i skovens naturlige foryngelse.
Fakta om skovskaden
| Dansk navn | Skovskade |
| Latinsk navn | Garrulus glandarius |
| Størrelse | 32–35 cm |
| Vægt | 140–190 g |
| Levested | Løvskove, parker, haver |
| Føde | Agern, insekter, æg, bær |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Skovskaden er en mellemstor kragefugl med et farverigt og karakteristisk udseende. Den blå og sorte vingestribe er det mest iøjnefaldende kendetegn og gør den let at kende selv i flugten.
Han
Varmebrun krop med sort hale, hvid overgump og blå vingestribe med sort stribning. Sort skægstribe fra næbroden og en stribet blå og hvid top der rejser sig når fuglen er ophidset. De to køn ligner hinanden meget.
Hun
Næsten identisk med hannen. De to køn er praktisk talt umulige at skelne sikkert i felten uden direkte sammenligning.
Ungfugl
Ligner de voksne men med en mere mat og brunlig fjerdragt. Den blå vingestribe er allerede tydelig og gør ungfuglen let at kende som skovskade.
Kan forveksles med
Ingen andre danske fugle ligner skovskaden. Den blå vingestribe, hvide overgump og varmebrune krop er et unikt kombineret kendetegn der gør den umulig at forveksle.
Lyde og sang
Skovskaden har et skarpt, skrattende og raspende kald der høres vidt omkring i løvskoven. Det høje “schaak” bruges som advarsel og afslører fuglen selv når den sidder skjult i tæt løv. Den er en dygtig imitator og kan efterligne andre fugles kald, særligt musvågens. Om foråret synger hannen en blød, knurrende undersang der sjældent høres da den holdes meget lavmælt.
Adfærd og levested
Skovskaden er en sky skovfugl der holder sig i tæt løvskov og er svær at få et godt kig på. Den ses oftest når den flyver hurtigt mellem træerne med den hvide overgump som et tydeligt signal. Om efteråret samler den store mængder agern som den gemmer i jorden rundt om i skoven. Den finder sjældent alle sine depoter igen og planter derved utilsigtet nye egetræer.
Vil du opleve skovskaden på nært hold?
Se vores guide til de bedste kikkerte under 1000 kr. →Yngleadfærd
Skovskaden yngler fra april til juni. Reden bygges af begge forældre og placeres i et træ eller en tæt busk, typisk 3 til 6 meter over jorden. Den er en kompakt kop af kviste, rødder og mos. Et kuld består typisk af 5 til 7 æg der ruges af begge forældre i ca. 16 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 20 dage men følger forældrene i flere uger efter. Skovskaden er diskret under yngletiden og holder sig meget stille nær reden.
Vidste du det?
En enkelt skovskade kan gemme op til 5000 agern om efteråret og husker præcist hvor de fleste af dem er begravet. De agern den glemmer spirer og bliver til nye egetræer, og skovskaden er derfor en af de vigtigste årsager til at egeskov breder sig naturligt i det danske landskab.