Danske fuglestemmer – lyt til 100 arter
Denne oversigt rummer lige nu 36 fuglelyde, og siden udvides løbende, indtil alle 100 danske fugle er med. Kig forbi igen – nye arter tilføjes hver uge.
Her finder du en stor samling af danske fuglestemmer. Lyt til sang, kald og karakteristiske lyde fra mere end 100 arter – fra skovens mest kendte sangere til de sjældne fugle i rørskoven. En enkel og overskuelig guide til at lære fuglene at kende på lyden. Siden er lavet som en hjælp til både begyndere og erfarne fuglekiggere, der vil lære fuglene at kende på lyden.
Nattergal – sang
Nattergalen er kendt for sin kraftige og varierede sang, der ofte høres om natten i tæt krat. Den synger med både fløjt, triller og rytmiske sekvenser, som gør den til en af Danmarks mest ikoniske sangere.
Rødhals – sang
Rødhalsen synger en blød, fin og lidt melankolsk melodi, som ofte høres i skumringen. Den er nysgerrig, tillidsfuld og en af de mest almindelige havefugle i Danmark året rundt.
Rørdrum – lyd
Rørdrummen er berømt for sin dybe, tordnende “brølende” lyd, der kan høres på lang afstand. Den lever skjult i rørskove, og dens stemme er en af de mest særprægede lyde i dansk natur.
Rød Glente Kald
Rød glente har et lyst, pibende kald, som ofte høres, når den svæver højt over åbne marker. Den elegante rovfugl er let at kende på den kløftede hale og de rolige, svævende vingeslag.
Natugle- Kald
Natuglens dybe, klagende “tuu‑huu” er en af Danmarks mest kendte natlyde. Den høres især i skove og parker, hvor dens territoriale kald giver en helt særlig stemning efter mørkets frembrud.
Ringdue – Kald
Ringduen har en blød, rytmisk kurren, som ofte høres i haver, parker og skove. Den er Danmarks største due og let at kende på den hvide halsplet og den rolige, gentagne sang
Musvåge – kald
Musvågen har et gennemtrængende, klagende “pii‑ii”, som ofte høres, når den kredser højt over marker og skove. Den er Danmarks mest almindelige rovfugl og let at kende på de brede vinger og den rolige svæveflugt.
Musvit – sang
Musvitten synger en lys, rytmisk “ti‑tyu, ti‑tyu”, som er en af de mest velkendte lyde i danske haver. Den er nysgerrig, aktiv og let at kende på den gule underside og den sorte “slipsestribe”.
Gærde-smutte
Gærdesmutten har en overraskende kraftig og hurtig trillende sang, der fylder langt mere end dens lille størrelse antyder. Den gemmer sig ofte i krat og buske, men dens energiske stemme afslører den hurtigt.
Hvid Vipstjert
Hvid vipstjert har en lys, hurtig og lidt skarp sang blandet med korte “tsiv”-kald. Den ses ofte løbende omkring på jorden, hvor den konstant vipper med halen og fanger små insekter.
Gulspurv – sang
Gulspurven synger sin velkendte rytme “ti-ti-ti-ti-ti-ti-tyyy”, som mange forbinder med åbne marker og hegn. Den gule fjerdragt gør den let at kende, især om foråret.
Grågås – kald
Grågåsen har en ,hæst og gennemtrængende lyd som ofte høres, når flokke flyver i formation. Den er en af Danmarks mest almindelige gæs og ses ved søer, enge og kystområder.
Gråspurv – kald
Gråspurven har en enkel, småsnakkende sang og korte “tsjip”-kald, som ofte høres i byer og haver. Den lever tæt på mennesker og ses i små, livlige flokke året rundt
Allike – kald
Alliken har et tydeligt, hæst “kjak”, som høres, når den flyver i flok eller sidder i kolonier. Den er social, intelligent og let at kende på de lyse øjne og den mørke fjerdragt.
Grønirisk – sang
Grønirisken synger en blød, trillende sang og har et karakteristisk nasalt “dypp”. Den ses ofte ved foderbrætter og er let at kende på den grønne farve og de gule vingebånd.
Blå Glente – kald
Blå glente har et lyst, klagende kald, som ofte høres, når den svæver lavt over åbne landskaber. Den elegante rovfugl er let at kende på de smalle vinger og den karakteristiske blågrå farve.
Fuglekonge – lyd
Fuglekongen synger en hurtig, fintrillet sang, der næsten lyder som en høj, vibrerende hvisken. Den er Danmarks mindste fugl, men dens energiske stemme afslører den i nåleskove og haver.
Fasan – kald
Fasanens kald er et højt, hæst “kak-kak”, som ofte høres i det åbne land. Hannen er let at kende på de stærke farver og den lange hale, mens sangen bruges til at markere territorium.
Dompap – sang
Dompappen har en blød, fløjtende sang og et karakteristisk, dybt “dypp”-kald. Den ses ofte i skovbryn og haver, hvor hannen skiller sig ud med sin røde brystfarve.
Stork – hør lyden
Storken er mest kendt for sit høje klaprende næb, som den bruger i territoriale og sociale situationer. Den ses ofte på marker og enge, hvor den søger føde i det åbne landskab.
Halemejse – lyd
Halemejsen har en lys, fintrillet sang og små, pibende kald. Den lille, runde fugl bevæger sig i livlige flokke og er let at kende på den lange hale og de bløde lyde.
Knopsvane-lyd
Knopsvanen har et dybt, pustende “fnyys” og vingesus, der kan høres på lang afstand, når den flyver. Den er Danmarks nationalfugl og let at kende på den elegante, hvide fjerdragt og den orange næbknop.
Husskade – kald
Husskaden har et skarpt, raspende “tjak-tjak”, som ofte høres, når den bevæger sig rundt i haver og parker. Den er intelligent, nysgerrig og let at kende på den sort-hvide fjerdragt og lange hale.
Fiskehejre – lyd
Fiskehejren har et hæst, gøende “kraah”, som især høres i flugt. Den står ofte stille ved søer og åer, hvor den fanger fisk med sit lange næb og sin karakteristiske, rolige bevægelse.
Bogfinke – sang
Bogfinken synger en kraftig, faldende strofe, der afsluttes med et markant “slag”. Den er en af Danmarks mest almindelige sangfugle og høres i både skove, haver og parker.
Spætmejse – kald
Spætmejsen har en klar, fløjtende sang og et skarpt “tvit”-kald. Den er den eneste danske fugl, der kan klatre både op og ned ad træstammer, og dens stemme høres ofte i løvskove.
Blåmejse – sang
Blåmejsen har en lys, trillende sang og små, skarpe kald. Den er livlig og akrobatisk og let at kende på den blå kalot og den gule underside.
Grøn-spætte
Grønspætten har et højt, latterlignende “kly-kly-kly”, som ofte høres over åbne skovområder og enge. Den ses tit på jorden, hvor den leder efter myrer, og dens grønne fjerdragt gør den let at kende.
Skovspurv – kald
Skovspurven har et hurtigt, trillende “tsip-tsip”, som høres i krat og parker. Den holder sig lavt i vegetationen, og dens brune fjerdragt med den sorte kindplet gør den genkendelig.
Solsort – sang
Solsorten synger en blød, fløjtende melodi, som høres i haver og skovbryn. Den søger ofte føde på jorden, og dens sorte fjerdragt og gule næb gør den let at kende.
Sort-spætte
Sortspætten har et kraftigt, gennemtrængende “kly-kly-kly”, som runger i store skove. Den ses ofte på træstammer, hvor den leder efter larver, og dens sorte fjerdragt og røde isse gør den markant.
Skovskade -kald
Skovskaden har et højt, hæst skrig, som høres i skove og haver. Den ses ofte i trækronerne, hvor den samler føde, og dens farverige fjerdragt gør den nem at få øje på.
Sangsvane- kald
Sangsvanen har et klart, trompetende kald, der høres over søer og åbne landskaber. Den ses ofte i flokke, og dens hvide fjerdragt og lange hals gør den let at kende i naturen.
Sanglærke- sang
Sanglærken har en lys, trillende sang, som høres højt over marker og åbne landskaber. Den synger ofte i lang tid i luften, og dens brune fjerdragt gør den diskret på jorden.
Rørhøg – kald
Rørhøgen har et hæst, gøende kald, som høres i rørskove og vådområder. Den ses ofte lavt over tagrør, og dens lange vinger og rolige svæv gør den let at kende.
Strand – skade
Strandskaden er let at kende med sit røde næb, sorte og hvide fjerdragt og høje kald langs kysten. En karakteristisk fugl i hele Danmark.