Gråand
Gråanden er Danmarks mest kendte og udbredte and og ses på stort set alle vandflader i landet. Hannens smaragdgrønne hoved og hunnens brunspættede dragt er velkendte syn ved søer, åer og parkdamme. Den er en tilpasningsdygtig fugl der trives tæt på mennesker og er for mange danskere den første fugl de lærer at kende.
Fakta om gråanden
| Dansk navn | Gråand |
| Latinsk navn | Anas platyrhynchos |
| Størrelse | 50–65 cm |
| Vægt | 0,9–1,4 kg |
| Levested | Søer, åer, parker, fjorde |
| Føde | Vandplanter, insekter, frø |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Gråanden er en mellemstor and med tydelig forskel på han og hun. Hannen er farverig og let at kende, mens hunnen er mere diskret i sin brunspættede dragt der giver god camouflage ved reden.
Han
Smaragdgrønt hoved med hvid halsring, kastanjebrun bryst og grånuanceret krop. Gult næb og orange ben. I sommerdragt skifter han til en mere brunlig dragt der ligner hunnens.
Hun
Brunspættet over hele kroppen med et orangebrunt næb med mørke pletter. Det blåviolette vingespejl med hvide kanter er synligt i flugten og deles med hannen.
Ungfugl
Ligner hunnen med brunspættet dragt. Unge hanner begynder gradvist at udvikle det grønne hoved fra efteråret i deres første leveår.
Kan forveksles med
Hunnen kan forveksles med andre brunspættede ænder som krikand og spidsand, men gråanden er større og har det karakteristiske blåviolette vingespejl med hvide kanter.
Lyde og sang
Gråanden er en højtråbende fugl med et velkendt repertoire. Hunnens kraftige, faldende “kvak-kvak-kvak” er det klassiske andekald de fleste kender. Hannen er mere stille og udsender et dæmpet, nasalt “reb” eller fløjtende toner. Under parringen og i flokke er gråænderne meget lydlige og kommunikerer konstant med hinanden.
Adfærd og levested
Gråanden er en altæder der trives i næsten alle typer vådområder. Den ses ved søer, åer, fjorde, parker og havnebassinerne i byerne. Den vipper med bagenden i vejret når den søger føde på lavt vand og filtrerer vandplanter, insekter og frø. Gråanden er ikke sky og lader sig fodre på nært hold mange steder. Om vinteren samles store flokke på isfrie vandflader.
Yngleadfærd
Gråanden yngler fra marts til juli. Reden placeres på jorden i tæt vegetation nær vand, men ses også i træhuller, på tage og i haver langt fra vand. Et kuld består typisk af 8 til 12 æg der ruges af hunnen alene i ca. 28 dage. Hannen forlader hunnen under rugningen. Ungerne er dækkede af gult og brunt dun ved klækning og følger straks hunnen til vands. De er flyvefærdige efter ca. 7 uger.
Vidste du det?
Gråanden er stamfaderen til næsten alle tamænder i verden. Den sover med halvt åbne øjne og kan holde den ene hjernehalvdel vågen mens den anden sover, så den altid er på vagt over for rovdyr.