Gråspurv
Gråspurven er en af de mest velkendte fugle i Danmark og har fulgt mennesket i tusinder af år. Den livlige kvidren fra en hæk eller et tagskæg er lyden af det danske hverdagsliv og ses i byer, forstæder og landsbyer over hele landet. Trods sin tilsyneladende anonyme fremtoning er gråspurven en fascinerende og social fugl med et rigt og komplekst liv.
Fakta om gråspurven
| Dansk navn | Gråspurv |
| Latinsk navn | Passer domesticus |
| Størrelse | 14–16 cm |
| Vægt | 24–40 g |
| Levested | Byer, haver, landsbyer |
| Føde | Frø, korn, insekter, brødkrummer |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Gråspurven er en lille og buttet fugl med tydelig forskel på han og hun. Hannen er mere farverig med sit grå hoved og kastanjebrune nakke mens hunnen er anonym og brunlig uden markante tegninger.
Han
Grå kalot, kastanjebrun nakke og sort bibtegning på strube og bryst. Brun og sort stribet ryg med hvide vingebånd. Den sorte bib er større hos dominante hanner og signalerer status i flokken.
Hun
Ensfarvet brun og beige uden markante tegninger. Kendes på den brede, lyse øjenstreg bag øjet. Hunnen mangler den sorte bib og det grå hoved og er meget sværere at kende end hannen.
Ungfugl
Ligner hunnen med brun og anonym dragt. Unge hanner begynder gradvist at udvikle den grå kalot og sorte bib fra efteråret i deres første leveår.
Kan forveksles med
Skovspurven ligner hannen men kendes på det kastanjebrune hoved og den sorte kindplet. Hunnens gråspurv er mere anonym end skovspurven og kendes på den lyse øjenstreg og fraværet af kindplet.
Lyde og sang
Gråspurvens kvidren er en af de mest velkendte lyde i det danske bymiljø. Det livlige og varierede “tjilp-tjilp” høres fra hække, tagskæg og buske til alle årstider og er selve lyden af en levende by. Sangen er ikke melodisk men til gengæld konstant og social da gråspurven næsten altid er i selskab med artsfæller. Hannens sang bruges til at tiltrække hunner og markere territorium ved reden.
Adfærd og levested
Gråspurven er tæt knyttet til menneskers bebyggelse og ses sjældent langt fra huse og gårde. Den lever i sociale flokke og søger føde på jorden eller ved foderpladsen. Den er ikke sky og lader sig iagttage på nært hold i parker og haver. Om vinteren samles store flokke ved foderpladser og kornmarker. Gråspurven er gået markant tilbage i mange europæiske byer de seneste årtier, sandsynligvis på grund af færre insekter og mangel på ynglesteder i moderniserede bygninger.
Vil du opleve gråspurven på nært hold?
Se vores guide til de bedste kikkerte under 1000 kr. →Yngleadfærd
Gråspurven yngler fra april til august og kan nå tre til fire kuld på en sæson. Den yngler i sprækker i bygninger, under tagsten og i fuglekasser. Reden er en løs og rodet samling af strå, mos og fjer. Et kuld består typisk af 3 til 5 æg der ruges af begge forældre i ca. 12 dage. Ungerne fodres primært med insekter de første dage og forlader reden efter ca. 15 dage. Familien holder sammen i flokke resten af sæsonen.
Vidste du det?
Gråspurven har fulgt mennesket i over 10.000 år siden de første fastboende landbrugssamfund opstod i Mellemøsten. Den er en af de mest udbredte fugle i verden og findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. I Kina blev den erklæret som skadedyr i 1950erne og forfulgt med katastrofale følger for landbruget da insektbestanden eksploderede uden spurvene til at holde dem i skak.