Silkehale
Silkehalen er en af Danmarks smukkeste og mest eftertragtede vintergæster. Den ankommer fra Sibirien i uforudsigelige mængder og er altid en stor oplevelse når den dukker op i parker og haver på jagt efter bær. Den karakteristiske top, de røde vokspletsmykker på vingerne og den gule halespids gør den til en af de mest elegante fugle man kan opleve i den danske vinter.
Fakta om silkehalen
| Dansk navn | Silkehale |
| Latinsk navn | Bombycilla garrulus |
| Størrelse | 18–21 cm |
| Vægt | 40–70 g |
| Levested | Parker, haver, bytræer |
| Føde | Bær, æbler, rønnebær, cotoneaster |
| Træk | Vintergæst fra Sibirien |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Ingen andre danske fugle ligner silkehalen. Den karakteristiske top, de røde vokspletsmykker og den gule halespids gør den fuldstændig unik og umulig at forveksle med andre arter.
Han
Varmebrun fjerdragt med sort øjenmaske og strube, grå og sort vinge med røde vokspletsmykker og gule og hvide vingetegninger. Gul halespids og en markant top. Hannen har flere og større vokspletsmykker end hunnen.
Hun
Næsten identisk med hannen men med færre og mindre røde vokspletsmykker på vingerne. Farverne er en smule mere dæmpede men de to køn er svære at skelne i felten.
Ungfugl
Ligner de voksne men med en mere stribet og mat fjerdragt. Vokspletsmykkerne er mindre fremtrædende eller fraværende og den gule halespids er mindre tydelig end hos de voksne.
Kan forveksles med
Ingen andre danske fugle ligner silkehalen. Den karakteristiske top, de røde vokspletsmykker og den gule halespids gør den fuldstændig unik og umulig at forveksle med andre arter.
Lyde og sang
Silkehalen har et karakteristisk højt og klingende sirrende kald der lyder som et fint metallisk trilling. Kaldet gives konstant når flokken bevæger sig og holder individerne samlet. Det er ofte kaldet man hører først når en flok silkehaler ankommer til et bærbærende træ. Sangen er en blød og hæs variation af kaldet og høres sjældent i Danmark da silkehalen kun opholder sig her om vinteren.
Adfærd og levested
Silkehalen ankommer fra Sibirien i varierende antal og ses i Danmark fra oktober til marts. Den er fuldstændig afhængig af bærproducerende træer og buske og ses hyppigst ved rønnebær, cotoneaster, æbler og vedbend i parker og haver. Den er ikke sky og lader sig iagttage på meget nært hold mens den æder bær i et rasende tempo. En flok silkehaler kan tømme et helt rønnebærtræ på få timer.
Vil du opleve silkehalen på nært hold?
Se vores guide til de bedste kikkerte under 1000 kr. →Yngleadfærd
Silkehalen yngler ikke i Danmark men i de nordlige nåleskove i Sibirien og det nordlige Skandinavien. Reden placeres i et nåletræ og et kuld består typisk af 4 til 6 æg. Den ankommer til Danmark når bærproduktionen svigter i de nordlige skove og antallet varierer meget fra år til år. I invasionsår kan tusindvis af silkehaler ses i Danmark, mens den i andre år næsten er fraværende.
Vidste du det?
De røde vokspletsmykker på silkehalehanens vinger er faktisk forlængede vingefjerfaner der ligner røde voksdråber. Jo flere smykker en han har jo ældre og mere erfaren er han, og hunner foretrækker hanner med mange smykker. Silkehalen kan spise så mange bær at den bliver lettere beruset af den gærende frugt.