Skarv
Skarven er en stor og markant vandfugl der ses ved danske kyster, søer og fjorde over hele landet. Den karakteristiske silhuet med de udbredte vinger der tørrer i vinden er et velkendt syn på pæle, klipper og trærgrene ved vandet. Skarven er en dygtig dykker der forfølger fisk under vand og kan dykke ned til 10 meters dybde i jagten på et måltid.
Fakta om skarven
| Dansk navn | Skarv |
| Latinsk navn | Phalacrocorax carbo |
| Størrelse | 77–94 cm |
| Vægt | 1,8–3,6 kg |
| Levested | Kyster, søer, fjorde |
| Føde | Fisk, krebs, frøer |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Skarven er en stor, sort vandfugl med en karakteristisk krogformet næbtip og en orange-gul hudplet ved næbroden. I yngledragten har den hvide lårpletter og et hvidt kindparti der giver den et markant udseende.
Han
Sort fjerdragt med en grønlig og blålig metalglans. Orange-gul hudplet ved næbroden og hvide lårpletter i yngledragten. Hannen er lidt større end hunnen men de to køn ligner hinanden meget.
Hun
Næsten identisk med hannen men en smule mindre. De to køn er meget svære at skelne sikkert i felten uden direkte sammenligning.
Ungfugl
Brunlig til gråbrun med lys underside. Mangler den voksnes metalglans og de hvide lårpletter. Den lyse underside er et godt kendetegn på unge skarver i felten.
Kan forveksles med
Topskarvens er mindre og slankere med et grønt øje og en kortere hale. Skarven kendes på sin størrelse, den orange-gule hudplet og den karakteristiske stilling med udbredte vinger ved hvile.
Lyde og sang
Skarven er ikke nogen sanger men er til gengæld meget lydlig i kolonien. Det dybe, knurrende og guttale kald høres fra ynglekolonierne og minder næsten om en frøs kvækken. Den udsender også lavere hæse og raspende lyde ved reden og under parringen. Uden for yngletiden er skarven relativt stille og ses oftest tavs på sin faste hvilepost ved vandet.
Adfærd og levested
Skarven er en dygtig dykker der forfølger fisk aktivt under vandet og kan blive under overfladen i op til et minut. I modsætning til mange andre vandfugle er skarvens fjer ikke vandafvisende, hvilket giver den bedre dykkeevne men betyder at den må tørre vingerne efter hvert dyk. Det karakteristiske syn af skarven med udbredte vinger er derfor ikke bare en positur men en nødvendighed. Den ses ved alle typer vådområder fra havnebassiner til indlandssøer.
Vil du opleve skarven på nært hold?
Se vores guide til de bedste kikkerte under 1000 kr. →Yngleadfærd
Skarven yngler i store kolonier kaldet skarvkolonier, typisk i høje træer eller på klipper nær vandet. Reden er en stor konstruktion af grene og tang der genbruges og udvides år efter år. Et kuld består typisk af 3 til 4 æg der ruges af begge forældre i ca. 28 dage. Ungerne er nøgne ved klækning og er meget højrøstede når de tigger om mad. De er flyvefærdige efter ca. 50 dage. Skarvkolonien dræber ofte de træer den bebor på grund af den store mængde fugleklatter.
Vidste du det?
Skarven blev næsten udryddet i Danmark i midten af 1900-tallet på grund af forfølgelse og jagt. Fra kun få hundrede par i 1970erne er bestanden i dag vokset til over 40.000 ynglepar, hvilket har skabt debat om skarvens indvirkning på fiskebestande og fiskeri.