Stillits

---

Stillidsen er en af Danmarks smukkeste havefugle med sit røde ansigt, sorte hoved og de gyldengule vingebånd er den umulig at forveksle med andre. Den ses typisk i mindre flokke ved frøstande og tidsler, og dens klingende, legende sang giver et farverigt pust til enhver have eller skovkant.

Kendetegn

Stillidsen er en lille, farvestrålende finke der er næsten umulig at forveksle. Det røde ansigt, sorte hoved og de brede gule vingebånd gør den til en af de mest iøjnefaldende fugle i den danske natur.

Lyde og sang

Stillidsen har en lys, klingende og legende sang der består af hurtige triller og kvidren, ofte beskrevet som et tindrende vandfald af toner. Den synger fra februar og frem til juli og høres hyppigst fra toppen af tidsler og høje urter. Kaldet er et karakteristisk, flydende “stiglit” eller “tickelit” der gives i flugten og afslører flokke selv når de er svære at se.

Adfærd og levested

Stillidsen er en flokfugl der ses i grupper, fra små familieflokke om sommeren til større flokke på op til flere hundrede fugle om vinteren. Den er særligt knyttet til steder med frøbærende planter og ses hyppigt ved tidsler, kulsukker og karteboller. Den søger gerne til foderpladsen. Den bevæger sig elegant og akrobatisk mens den hænger og plukker frø fra blomsterstandene.

Yngleadfærd

Stillidsen yngler fra april til august og kan nå to til tre kuld på en sæson. Reden bygges af hunnen, en kompakt, dyb kop af mos, planteuld og spindelvæv, placeret yderst på en gren i et træ eller busk. Et kuld består typisk af 4–6 æg der ruges i ca. 13 dage. Ungerne fodres primært med halvfordøjede frø og forlader reden efter ca. 14 dage.

→ Blåmejse – kendetegn og lyde → Gærdesmutte – kendetegn og lyde → Solsort – kendetegn og lyde → Dompap – kendetegn og lyde