Spætmejse
Spætmejsen er en af skovens mest karakteristiske fugle. Den er den eneste danske fugl der kan kravle både op og ned ad træstammer med hovedet nedad, og dens kraftige kald høres på lang afstand i løvskoven. En fugl der er let at kende når man først har set den.
Fakta om spætmejsen
| Dansk navn | Spætmejse |
| Latinsk navn | Sitta europaea |
| Størrelse | 12–14 cm |
| Vægt | 17–28 g |
| Levested | Løvskove, parker, haver med store træer |
| Føde | Insekter, nødder, frø, bær |
| Træk | Standfugl |
| Rødlistestatus | Ikke truet |
Kendetegn
Spætmejsen er kompakt og næsten haleløs med et kraftigt spidst næb og stærke fødder der gør den i stand til at kravle i alle retninger på træstammer.
Han
Blågrå overside, sort øjenstripe, hvid strube og rustbrun til orange underside på flanker og bug. Kraftigt sort-hvidt næb.
Hun
Ligner hannen men med lidt mere afdæmpet rustbrun farve på undersiden. De to køn er svære at skelne i felten.
Ungfugl
Ligner de voksne men med mere afdæmpede farver og kortere næb. Skifter hurtigt til voksenfjerdragt efter første sommer.
Kan forveksles med
Stor flagspætte kravler også på træstammer — men den er sort-hvid og meget større. Spætmejsen er den eneste der kravler hovedet nedad.
Lyde og sang
Spætmejsen er en støjende fugl med et stort repertoire af kald. Det mest karakteristiske er et kraftigt gentaget “tvit-tvit-tvit” der høres på lang afstand i skoven. Om foråret synger den en flødende, fløjtende sang der kan minde om en humans fløjten.
Adfærd og levested
Spætmejsen lever i løvskove og parker med store gamle træer og ses jævnligt ved foderpladser om vinteren. Den er den eneste danske fugl der kan bevæge sig hovedet nedad langs en træstamme — en evne den bruger til at finde insekter og larver i barken. Den gemmer også mad i sprækker i barken til senere brug.
Yngleadfærd
Spætmejsen yngler fra april til juni og bruger naturlige hulheder eller spættehuller i træer. Det særlige ved spætmejsen er at den murer indgangsåbningen til reden op med ler og mudder så hullet passer præcist til dens egen kropsstørrelse — og ikke er stor nok til større konkurrenter. Et kuld består typisk af 6–8 æg der ruges i ca. 15 dage.
Vidste du det?
Spætmejsen murer sin redehul op med ler så åbningen passer præcist til dens egen krop. På den måde holder den større konkurrenter ude — og hvis hullet er for stort, murer den det simpelthen ind til den rigtige størrelse.